onsdag, november 22, 2017

Retsspørgsmålet og arbejdsmarkedet

revoPå arbejdsmarkedsområdet – har vi trods advarsler gennem årerne – oplevet en stærkere styring fra EU på de områder som styres af reglerne om det indre marked samt social- og arbejdsmarkedspolitikken.

Et forsøg på at undgå en udvikling, hvor de frie aftaler i danmark, blev erstattet af direktiver, betød at vi pludselig så hvordan EU-regler nu frivilligt blev skrevet ind i overenskomsterne. Det var imidlertid ikke nok – fordi EU-regler skal dække alle, også dem som ikke er omfattet af en overenskomst – så derfor har vi i dag fået skabt en dobbelt system. Reglerne er skrevet ind i overenskomsterne, og ved siden af er der så lavet en særlige implementeringslove.

Det betyder at der nu er skabt et dobbelt system, hvor man kan shoppe mellem enten at få en sag afgjort i det almindelige fagretlige system, eller rejse sagen over for EU-retten?

Vi har set, hvordan EU-domstolen har kriminaliseret fagbevægelsens ret til at gå i konflikt for lige vilkår for udstationerede arbejdere. En dom, som har rystet den europæiske fagbevægelse og rejst kravet om, at det indre markeds friheder skal underordnes grundlæggende faglige rettigheder. Indtil videre er der dog ikke noget der tyder på, at det vil ske.

Op til afstemningen 3. december er der ikke sket nogen afklaring af, hvad vi kan vente os, hvis retsforbeholdet ophæves. Ingen – heller ikke regeringens jurister – har kigget frem. Derfor er der ingen garantier for, at det fremtidige retslige samarbejde vil respektere den danske model. EU retten er temmelig blind for kollektive rettigheder, dets fokus er individet.

EU-domstolens er en motor i den europæiske integration, mener præsidenten for EU-domstolen.

– Der er en stærk sammenhæng mellem EU-domstolen og europæisk integration, siger Koen Lenaerts og tilføjer, at domstolen ”i sin retspraksis har bidraget med mange principper, som er implicit i den europæiske integrationsproces og forudsat i traktaterne.”

Den tidligere højesteretspræsident og formand for Arbejdsretten Børge Dahl tør aldrig forudsige, hvordan hans kolleger ved EU-domstolen vil dømme, netop fordi de er ”innovative” og aktivistiske. Han beskrevet forskellen på EU-domstolens retsopfattelse og den danske domstols praksis her. 

LO, FTF og AC anbefaler et ja, bl.a. med henvisning til Ryanair-dommen, men Arbejdsretten slår netop i den dom fast, at uanset retsforbehold eller ej, så skal en sag som Ryanairs afgøres ved en dansk domstol. (se deres indlæg her.)

Enhedslistens Finn Sørensen har svaret på formændenes anbefaling her.

LO og Dansk Metal lægger i deres begrundelse for et ja meget vægt på, at det bliver lettere at inddrive manglende løn hos udenlandske firmaer, hvis vi kommer med.

Det er dog ikke et argument der overbeviser hverken 3F byggegruppe eller BAT-kartellet, de peger på, at problemer ikke så meget handler om at kun rejse kravet, men at dem der skylder pengene er organiseret som postkassefirmaer uden et euro på bankbogen. Derfor hjælper en enklere retsprocedure ikke meget, i stedet er der brug for et gedigent kædeansvar, påpeger man hos 3F’s byggegruppe. Artikel i A4