søndag, september 24, 2017

Nej – et forsvar for demokratiet

hands-fineEU-retsforbeholdet er kommet til verden, fordi danskerne stemte nej til Maastricht-Traktaten og dermed en overstatslige udvikling af retssamarbejdet i EU. Der er også god grund til at være skeptisk over for den strafferetlige udvikling i EU, blandt andet den øgede kriminalisering, de højere strafferammer og de ikke altid gennemtænkte retssikkerhedsmæssige problemer forbundet med EU-samarbejdet.

Men hvad angår reguleringen af arbejdsmarkedet, så styrkes EU-domstolens rolle ved en ophævelse af retsforbeholdet. Dermed vil de kollektive principper, som gemmer sig i de aftaler vi indgår med arbejdsgiverne, og som reguleres af Arbejdsretten som netop bygger på de kollektive principper, i modsætning til den individuelt arbejdenede EU-domstol.

Så vores kollektive aftalesystem, med strejkeretten, og hele den demokratiske værdi af vores frie aftalesystem er i fare.

Fjernes retsforbeholdet vil 28 landes vidt forskellige retskulturer skulle følges ad, når ny lovgivning kommer til. Når Danmark ’sidder med ved bordet’ i forhandlinger om nye retsakter, er det ikke muligt til sidst at vælge slutresultatet fra. Hvis man først har sat sig, kan man ikke rejse sig igen. Og ved samme bord sidder en overvægt af lande med en helt anden retstradition.

Et nej vil også kunne være et signal til debatten om hvordan vi ønsker udvikling af en mere demokratisk samarbejdsform. En debat der kan være relevant især hvis vi ser til hvordan debatten om EU-samarbejdet er i de øvrige EU-stater – der kan ikke påstås at være en folkelig opbakning til udviklingen af EU, se bare på EU’s løsning af finanskrisen, flygtningekrisen.

Så et nej er et aktivt bidrag for at forsvarer demokratiet, på både de store og nære spørgsmål.