søndag, september 24, 2017

Hvorfor afstemning – endnu engang forsøger man at købe os

hands_okDet er bemærkelsesværdigt at vi i Danmark ikke fik lejlighed til at stemme om den nuværende EU-grundlov Lissabon-Traktaten. Årsagen er den simple, at indholdet i traktaten blev sendt til afstemning i både Frankrig og Irland, og faldt begge steder, herefter blev den ellers planlagte danske afstemning aflyst. Derefter flyttede man lidt rundt på paragrafferne, fjerne statssymboler, mens resten af traktaten blev bibeholdt – blot med et nyt navn.

I Danmark fik embedsmændene i justitsministeriet besked på at konstruerer et lovforslag som betød at danmark kunne tilslutte sig denne traktat, uden at det ville kræve en Folkeafstemning. Det lykkedes – så i dag er Lissabon-traktaten den gældende EU-grundlov og det grundlag Danmark er medlem på.

I Lissabontraktaten godkendte vi at der i løbet af 5 år ville ske en væsentlig ændring af de mange områder hvor der tidligere var indgået mellemstatslige aftaler til regler vedtaget på overstatsligt grundlag, hvor der kun gælder krav om kvalificeret flertal for at vedtage retsakter, og hvor EU-Domstolen har fuld kompetence.

På grund af retsforbeholdet er Danmark ikke bundet af sådanne beslutninger. Hvis det drejer sig om kriminalisering af nye handlinger og om strafferammer, kan Danmark imidlertid blot ændre sine regler for at være i overensstemmelse med resten af EU. Det skete for eksempel i forbindelse med EU’s direktiv om menneskehandel, der kræver en maksimumstrafferamme på mindst ti års fængsel i grove tilfælde. Danmark ændrede i 2012 i overensstemmelse med direktivet krav – men altså uden at være bundet af det – af egen kraft strafferammerne, så de svarede til direktivets krav. Hvis det derimod drejer sig om gensidigt, grænseoverskridende samarbejde om f.eks. retsforfølgning, er Danmark naturligvis afhængig af, at EU og de øvrige lande vil indgå i et samarbejde. Det gælder f.eks. reglerne om Europol. Her kan Danmark altså ikke ensidigt ændre sine regler og dermed være med.

Det vil sige at udfordringer har været kendt i mange år – uden at der politisk er arbejdet med løsninger som respekterede danskerne beslutning om denne bremse på den overstatslige udvikling.