søndag, september 24, 2017

Retsforbeholdet virker

shakeVores forbehold overfor EU-samarbejdet blev en realitet i 1993, da det dengang blev betingelsen for at danskerne sagde ja til Maastricht-traktaten. Der var en uvilje til bare at sige ja til ideen om at de enkelte landes indflydelse skulle erstattes af flertalsafgørelser, hvorfor forholdene om – Fælles mønt – Forsvarssamarbejdet – Unionsborgerskabet og retsforbeholdet blev den bremse på den danske deltagelse kunne fortsætte.

Hvad betød retsforbeholdet så i praksis for det danske EU-medlemsskab for at det skulle blive den bremse, så betød det:

  1. at Danmark deltager fuldt i samarbejdet, så længe det foregår på mellemstatsligt grundlag. Det vil sige, at så længe nye retsakter vedtages i EU med enstemmighed,
  2. så længe de skal implementeres i medlemslandene med de nationale parlamenters mellemkomst og
  3. så længe EU-Domstolen ikke har kompetence på området, deltager Danmark fuldt ud i samarbejdet.

Målet med forbeholdet var at Danmark dermed ikke underlagde sig de udemokratiske flertalsafgørelser på retsområdet. Det har EU respekteret – og de retsakter og de samarbejder der i dag finder sted – er sket på baggrund af Danmarks eget ’ønske og egen beslutning.
Så retsforbeholdet har virket – og slår nu fuldt igennem. Se her noten om hvorfor afstemning.