Retsforbeholdet virker

[vc_row el_class=”readmore”][vc_column width=”2/3″]

Retsforbeholdet virker

shakeVores forbehold overfor EU-samarbejdet blev en realitet i 1993, da det dengang blev betingelsen for at danskerne sagde ja til Maastricht-traktaten. Der var en uvilje til bare at sige ja til ideen om at de enkelte landes indflydelse skulle erstattes af flertalsafgørelser, hvorfor forholdene om – Fælles mønt – Forsvarssamarbejdet – Unionsborgerskabet og retsforbeholdet blev den bremse på den danske deltagelse kunne fortsætte.

Hvad betød retsforbeholdet så i praksis for det danske EU-medlemsskab for at det skulle blive den bremse, så betød det:

  1. at Danmark deltager fuldt i samarbejdet, så længe det foregår på mellemstatsligt grundlag. Det vil sige, at så længe nye retsakter vedtages i EU med enstemmighed,
  2. så længe de skal implementeres i medlemslandene med de nationale parlamenters mellemkomst og
  3. så længe EU-Domstolen ikke har kompetence på området, deltager Danmark fuldt ud i samarbejdet.

Målet med forbeholdet var at Danmark dermed ikke underlagde sig de udemokratiske flertalsafgørelser på retsområdet. Det har EU respekteret – og de retsakter og de samarbejder der i dag finder sted – er sket på baggrund af Danmarks eget ’ønske og egen beslutning.
Så retsforbeholdet har virket – og slår nu fuldt igennem. Se her noten om hvorfor afstemning.

[/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_wp_custommenu title=”Faglige temaer”][vc_column_text]

Læs mere her:

“Hvad stemmer vi om?” Hent Jens Peters Bondes bog med næsten  alt om retsforbeholdet.

“Så snart retsforbeholdet skal til at træde i kraft, så bakker man”, interview i Politiko med Drude Dahlerup[/vc_column_text][vc_video link=”https://youtu.be/TKzxXrqx2Eg” title=”Se Video”][/vc_column][/vc_row]